Når et menneske dør, følger der ikke kun sorg og savn, men også en række praktiske opgaver. Midt i det følelsesmæssige kaos kan det virke uoverskueligt at skulle kontakte myndigheder, ordne papirer og tage stilling til juridiske og økonomiske spørgsmål. Men med lidt viden om, hvad der skal ske – og i hvilken rækkefølge – kan du bevare roen og skabe overblik i en svær tid.

Her får du en gennemgang af de vigtigste myndighedskontakter og praktiske skridt, du skal kende til, når et dødsfald indtræffer.

Første skridt: Læge og dødsattest

Når en person dør, skal en læge tilkaldes for at konstatere dødsfaldet og udstede en dødsattest. Det gælder både, hvis dødsfaldet sker i hjemmet, på hospital eller på plejehjem.

Dødsattesten er det dokument, der danner grundlag for alle efterfølgende registreringer og sagsbehandlinger. Uden den kan dødsfaldet ikke registreres i CPR-systemet, og ingen myndigheder kan gå videre med sagen.

Hvis dødsfaldet sker på et hospital eller plejehjem, sørger personalet som regel for at kontakte lægen. Sker det i hjemmet, skal du selv ringe til lægevagten eller den afdødes egen læge.

Anmeldelse af dødsfaldet

Når dødsattesten er udstedt, skal dødsfaldet anmeldes til kirkekontoret i det sogn, hvor den afdøde boede. Det skal ske senest to hverdage efter dødsfaldet.

Anmeldelsen kan foretages af de pårørende, men i praksis hjælper bedemanden ofte med at udfylde og indsende dødsanmeldelsen digitalt via borger.dk.

Kirkekontoret registrerer dødsfaldet i CPR og sender automatisk besked til en række myndigheder – blandt andet Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark og kommunen. Det betyder, at du som pårørende ikke selv skal kontakte alle instanser enkeltvis.

Kontakt til kommunen

Kommunen spiller en central rolle i den første tid efter et dødsfald. Her kan du få hjælp til spørgsmål om begravelseshjælp, boligforhold og eventuelle sociale ydelser.

Hvis den afdøde modtog pension eller anden offentlig støtte, stopper udbetalingerne automatisk, når dødsfaldet er registreret. Kommunen kan også vejlede om, hvordan du søger om økonomisk hjælp til begravelsen, hvis der er behov for det.

I nogle tilfælde skal kommunen også kontaktes i forhold til plejehjælpemidler, hjemmehjælp eller leje af bolig, hvis den afdøde boede i en kommunal bolig.

Skifteretten og arvespørgsmål

Efter registreringen af dødsfaldet modtager du som nærmeste pårørende et brev fra skifteretten. Her bliver du bedt om at tage stilling til, hvordan boet skal behandles – det vil sige, hvordan afdødes ejendele, gæld og eventuelle arv skal fordeles.

Der findes flere former for bobehandling, afhængigt af boets størrelse og familiens situation. Skifteretten vejleder om mulighederne, men det kan være en god idé at søge rådgivning hos en advokat, især hvis der er flere arvinger eller uenighed om fordelingen.

Skifteretten sørger også for, at eventuelle fuldmagter og konti bliver spærret, indtil boet er gjort op.

Skattestyrelsen og økonomiske forhold

Når dødsfaldet er registreret, bliver Skattestyrelsen automatisk informeret. Der udarbejdes en såkaldt dødsboskatteopgørelse, som viser, om boet skal betale skat.

Som pårørende skal du ikke selv indberette noget i første omgang, men du kan blive bedt om at indsende oplysninger om afdødes formue og gæld.

Hvis afdøde havde NemKonto, bliver den spærret, og eventuelle udbetalinger går i stedet til boet. Det er derfor vigtigt ikke at betale regninger fra afdødes konto, før skifteretten har givet tilladelse.

Digital post og abonnementer

Når dødsfaldet er registreret, bliver den afdødes digitale postkasse automatisk lukket for almindelig adgang. Skifteretten kan give en bobestyrer eller arving adgang til at håndtere posten, hvis det er nødvendigt.

Det er også en god idé at gennemgå abonnementer, forsikringer og medlemskaber. Mange af disse bliver ikke automatisk opsagt, så du skal selv kontakte selskaberne.

Bedemanden kan ofte hjælpe med en tjekliste over, hvad der skal afmeldes – fra el og internet til aviser og foreninger.

Læs også:

Fra kremering til urnenedsættelse – sådan forløber processen trin for trin

Begravelse

Mange pårørende ønsker at forstå, hvordan en kremering og urnenedsættelse foregår. Denne artikel guider dig gennem hele forløbet – trin for trin – så du ved, hvad der sker, og hvordan processen sikrer en værdig afsked.

Når sorgen føles for tung: Sådan kan du som pårørende få støtte

Begravelse

At miste et menneske, man holder af, kan vende op og ned på livet. Denne artikel giver dig som pårørende råd til, hvordan du kan håndtere sorgen, finde støtte i omgivelserne og tage vare på dig selv i en svær tid.

Myndighedskontakt ved dødsfald – sådan bevarer du ro og overblik

Begravelse

Når et dødsfald rammer, kan det være svært at overskue alt det praktiske. Denne guide hjælper dig med at forstå, hvilke myndigheder du skal kontakte, og hvordan du trin for trin kan bevare roen og skabe overblik i en svær tid.

Tal om arv og testamente i god tid: Skab klarhed og tryghed i familien

Begravelse

Det kan føles ubehageligt at tale om arv og testamente, men en åben dialog i god tid skaber klarhed, tryghed og sammenhold i familien. Få råd til, hvordan du tager hul på emnet og sikrer, at alles ønsker bliver hørt.

Bevar roen – og bed om hjælp

Selvom der er mange praktiske ting at tage sig af, er det vigtigt at huske, at du ikke står alene. Bedemænd, præster, kommunale sagsbehandlere og skifteretten er vant til at hjælpe pårørende gennem processen.

Tag ét skridt ad gangen, og skriv gerne ned, hvad der er gjort, og hvad der mangler. Det kan give en følelse af kontrol midt i en tid, hvor meget andet føles uoverskueligt.

At bevare roen handler ikke om at undertrykke sorgen, men om at skabe struktur, så du kan give plads til både det praktiske og det personlige farvel.